Quantcast
Channel: Bettelaus
Viewing all 363 articles
Browse latest View live

Drømmekage fra Brovst - Arla

$
0
0
Hvad er din yndlingskage??  Min, eller skulle jeg skrive en af mine yndlingskager er uden tvivl Drømmekage fra Brovst, den er svampet, blød og sprød og lækker mums mums.... Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne....


Æg og sukker....


Ikke kun mel, men også bagepulver og vanille....


Fyldet skal laves....


Fyldet skal nu på en næsten færdigbagt kage....


Så mangler kagen kun få  minutter i ovnen, med fyld på toppen....


Så er der kun at vente på, at den køler af....


Tro mig den smagte så godt så godt....


Drømmekage fra Brovst - Arla

4 æg
300g sukker
250g hvedemel
3 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
2 dl mælk
50g flydende smør

Fyld:

100g flydende smør
150g kokosmel
225g brun farin
½ dl mælk

-Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vanillesukker sammen. Vend det forsigtigt i dejen, drysset gennem en sigte. Varm mælk og smør ( lillefinger varmt ) og vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en lille bradepande foret med bagepapir ( ca 20x30 cm ) og bag kagen midt i ovnen, ca 20 minutter ved 200 grader.

Fyld: Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde/ kasserolle og bring det i kog under omrøring. Tag kagen ud og skru op for ovnen. Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen, ved 225 grader i ca 5 minutter.

Tjek med en strikkepind eller andet, om kagen er gennembagt, inden fyldet fordeles på kagen. Ikke alle ovne bager ens, så bare for en sikkerhedsskyld, det ville være smadderærgeligt, at stå med en ikke færdigbagt kage.

Velbekomme....











Sprød radise/agurke salat - Bettelaus

$
0
0
Synes lige vi trængte til lidt lækkert og sundt til aften, så der blev handlet ind og lavet mad. Jeg opfandt selv den salat der er tilbehør til retten, og den blev faktisk ret god. Jeg skriver opskriften, efter billederne.


Knasende sprødt og lidt grønt....


Mads-Emil hjælper i køkkenet....


Dagens ret....



Sprød radise/agurke salat

½ agurk
1 bdt radiser
lille håndfuld frisk persille

Dressing:

250ml creme fraiche 9% ( ½ bæger )
1 fed presset hvidløg
salt og peber

- Agurken skæres i ca ½ cm tykke skiver og skæres i kvarte. Radiserne skylles og top og rod fjernes og de skæres i skiver, gerne lidt grove skiver. En lille håndfuld frisk persille, plukkes, skylles og hakkes. Det blandes i en skål.
Creme fraiche smages til med salt og peber og der tilsættes et fed presset hvidløg.Røres sammen og blandes med radiser, agurk og persille. Lækkert og nemt.

Andet tilbehør:

hele kogte majskolber - de skal have ca 10 minutter
stegt svinemørbrad
friske asparges stegt på panden  med svinemørbraden

Det hele serveres samlet.


Velbekomme....





Müslibar - AMA

$
0
0
Idag skulle vi med kærestens arbejde til Vejleløbet 2012 - det var en rute på små 3,4 km ca - og der var godt med både ned- og opstigninger, så sveden kom frem på panden. Mads-Emil var med i klapvognen og nød turen, mens både min kæreste og jeg skiftes til, at løbe med ham. Det var en hyggelig og flot tur. Bagefter skulle vi mødes ved Skyttehuset, som er en restaurant, der ligger ud til vandet og en smuk park. Der var faktisk manger dernede, men vi fandt i plads i læ, da det blæste en del og var overskyet. Jeg gik rundt med Mads-Emil på plænen, det meste af tiden, da han skulle ud og udforske omgivelserne, og legepladsen og se på de store børn spille fodbold. Imens hyggede kæresten sig, med sine kolleger og deres mænd/koner/kærester, og spiste og drak noget af det, som vi hver især havde taget med. Jeg havde blandt andet lavet müslibar, som jeg fandt på AMA´s hjemmeside. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne.


Mangler kun havregryn, ellers er det alle de tørre ingredienser....


Den kogende sukker/sirup/smør blanding....


Så er det blandet....


Mast godt ned i en aluform....


Efter en tur i ovnen....


Klar til skovtur eller som snack....



Müslibar - AMA

ca. 24 stk - alt efter størrelse

100g margarine - fast
100g lys Agavesirup ( skulle være honning, men havde ikke noget )
100g rørsukker
200g havregryn
50g kokos ( i stedet for sesamfrø )
100g tørrede tranebær ( i stedet for rosiner og abrikoser )
50g solsikkekerner
30g hakkede mandler ( skulle have været 50g, men havde ikke flere )
70g hakkede hasselnøddekerner ( skulle kun være 50g, men i mangel af mandler, kom jeg flere i )
50g hakkede valnøddekerner

- Bring margarine, Agavesirup og rørsukker i kog til sukkeret er opløst. Tilsæt havregryn, start først med lidt og kom de andre ingredienser i og tilsæt derefter resten af havregrynene. Bland det godt med sukkermassen, og kom det i en lille bradepande ( ca. 28cm x 19 cm ) og beklæd med bagepapir. Jeg brugte en almindelig størrelse alufolie bakke. Tryk det godt sammen. Bag massen ved 150 grader i ca. 45 minutter, og lad den køle helt af i formen. Læg den derefter ud på et skærebrædt og skær den i den størrelse, du har lyst til, med en skarp kniv.
Kan opbevares i en tætsluttende kagedåse i nogle få dage, men er fryseegnet - jeg ved dog ikke hvorlænge.

Müslibaren kan evt. pensles med smeltet mørk chokolade, et tyndt lag, inden den er helt kølet af, men ikke varm. Når den så er helt afkølet, så skæres den i de ønskede stykker.
Du kan variere indholdet, alt efter hvad du selv kan lide og har lyst til, at eksperimentere med - så det er bare med, at komme igang. Alle mine paranteser, i ingredienslisten, bærer tydeligt præg af, at der roligt kan eksperimenteres.

Velbekomme....





Blåbærmuffins - AMA

$
0
0
Jeg havde bagt endnu en kage til min kærestes firma-løbe-hyggetur til Vejleløbet 2012. Jeg fandt denne opskrift på blåbærmuffins på AMA´s hjemmeside og jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter de få billeder jeg fik taget.... glemte helt at tage billeder, før de var bagt færdige....


Det er da godt ud ikke....


Og så fine var de indeni....



Blåbærmuffins - AMA

Dobbelt portion 24 stk ( jeg fik ca 32-35 stk )

400g sukker
4 æg
2 dl flydende smør
4 tsk bagepulver
100g valnødder
300g blåbær ( andre bær kan også bruges, som friske eller optøede frosne )
3 dl creme fraiche 9% ( havde ingen kærmemælk )

- Pisk æg og sukker lyst og fyldigt ved høj hastighed. Tilsæt 1 spsk. mel og pisk det flydende smør i. Bland resten af melet med bagepulver. Hak valnødder groft, og bland dem med melet. Tilsæt creme fraiche, nødder, mel og bær til dejen og rør kortvarigt. Fordel dejen i muffinsformene og fyld dem ca 2/3 op. Bag i varmluft ved 160 grader i ca 25 minutter - bagetiden kan variere alt efter hvor saftige bærrene er. Kagerne er færdige, når de er lysebrune. Lad kagerne afkøle - pynt evt. med glasur lige inden servering - serveres lune.

Kagerne er fryseegnede og kan sagtens opbevares i en plastikpose natten over, hvis de først skal bruges dagen efter. De smager også godt uden glasur.

Hvis du skal bruge knapt så mange muffins, kan opskriften sagtens halveres.

Velbekomme....

Nyt bed - Juni

$
0
0
Så er det igen ved, at være tid til, at få blogget lidt om haven. Der er sket lidt og nu er det ved, at se ud, som jeg gerne vil have det og til næste år, er det bare endnu mere frodigt, end i år. Jeg skriver lidt ved hvert billede, som følger herefter....


Jeg gravede de 4 Hortensia op, som jeg plantede her i bedet sidste år - de så bestemt ikke særlig glade ud og slet ikke efter den frost vi fik, da knopperne var begyndt at blive flotte og store.... De frøs og planterne har siden set lidt triste ud.
Bedet her er nu klar til, at blive plantet til igen....




Sådan ser bedet ud idag - fyldt op af smukke stauder, som giver terrassen fornemmelsen af det vilde mormor bed, som dog er organiseret. Jeg elsker det vilde udtryk, som stauderne giver og så kan jeg plukke af blomsterne og tage dem med indenfor i stuen - det er så dejligt. Farvevalget er helt i tråd med, det jeg søgte til bedet. Jeg elsker lilla og derfor skulle farverne være i den tone, let og elegant og det giver ro i det vilde bed.



Fra højre der der Blåhat - ja den findes også i denne farve, men også i en blålilla farve. Den har lange lidt ranglede stængler og en utrolig smuk blomst.


Dernæst er der en Jakobstige - den er så fin i farven og så smuk i sin form, og den vil jeg glæde mig til, nyde i de kommende år. Så smukke 2-farvede blade, og det bryder med det lilla og grønne, så den gør det godt i bedet.


Så følger Katteurt - den er så elegant med sine lange stængler og de flot placerede lilla blomster, den giver et helt specielt udtryk i bedet og den giver en ro, selvom den fylder og er ranglet.


Derpå følger Due skabiose - en fin og helt enkelt plante, en lang stængel og en smuk blomst, som nærmest er placeret lige på toppen.

Efter Due skabiosen, komme endnu en Katteurt og en Jakobstige....



Helt til venstre er der en Skabiose ( japansk vädd ) -  den er også meget smuk og enkel i sit udtryk og der giver også ro i bedet. Jeg kunne ikke finde andet på denne plante, end på wikipedia.


Det er hvad der lige er sket, på terrassefronten i år, men der er også sket ting og sager i haven - med blandt andet højbede og dyrelivet trives fint. Det vil I alt sammen så at se på et andet tidspunkt, men der går nok ikke så lang tid....

Nyd vejret som det er - vi kan alligevel ikke ændre det....

God sommer....


Nem rabarbertærte

$
0
0
Skt. Hans - det skulle holdes hos os, og jeg kunne da lige nå, at bage lidt lækkert til dessert/kaffe/til hygge senere på dagen, inden vi skulle til nabopigens 18 års fødselsdag. Travl, men absolut hyggelig dag. Jeg elsker jo bare marcipan, og derfor kunne denne tærte, ikke falde i bedre hænder end mine, da der skulle bages. Jeg skriver opskriften, efter alle billederne....



De første vinrabarber fra haven....



Reven marcipan....



Klar til pynt....



Fantastiske rabarer og skønne farver....



Pynt og drys på kagen....



Færdig og duftende....



Dejligt puslespil....



Uhmmmm....



Nem rabarbertærte - Odense Marcipan

Til 2 tærter i 23 cm springforme.

500g ren rå marcipan ( Odense )
400g sukker
5 æg
200g hvedemel
5 rabarber ( eller flere/færre efter smag )

Pynt: vanillesukker

- Marcipanen rives og blandes med sukker. Æg tilsættes lidt efter lidt. Når massen er rørt sammen tilsættes hvedemel. Fordel dejen i 2 springforme.
Bladene skæres fra rabarberne, der skylles rene og skæres i ½ - 1½ cm tykke skiver og lægges på dejen. Tilsidst drysses vanillesukker på tærterne inden de bages ved 180 grader i 40 minutter.

Jeg kan godt forestille mig kagen, serveret lun og med vanilleis til eller afkølet med enten flødeskum eller cremefraiche.
Det syrlige fra rabarberne klær den søde marcipan og den sprøde skorpe, fuldender denne skønne kage.
Den er nem og enkel, at lave og det bedste, udover smagen, er at der i denne portion er til 2 tærter, hvilket er en stor bonus, hvis der kommer mange gæster. Jeg fik ca. 22-24 stk ialt ud af de 2 tærter, men det kan jo variere efter størrelserne på stykkerne.

Tips: Man kan gemme 100g af marcipanen, og skære den i tern og komme i dejen, så der er synlige stykker marcipan i kagen.

Du kan også lave æbletærte: 4 æbler, befriet for kernehus, skåret i tynde både, som lægges lagvis på dejen eller
bærtærte: 90g brombær, 30g solbær og 30g ribs eller
blommetærte: 7 blommer skåret i både


Velbekomme....

Kage til fødselsdag - kollegas datter

$
0
0
Så er jeg tilbage igen, efter en lille pause på bloggen. Jeg har fået lavet en kage til min kollegas datter, som blev 5 år. Jeg har taget et par billeder, og jeg skriver lidt om den efter hvert billede....


Jeg beklager, at billedet ikke vender rigtigt, men jeg kan bare ikke få den til det.... øv øv. Nå, men kanten er pyntet med M&M´s i forskellige farver - dem uden peanuts - og de er sat fast på dutter af RI ( royal icing ) - det ser festligt og sødt ud på en kage til en børnefødselsdag....



Her er kagen set fra oven - den er blev god synes jeg og da pigen er helt vild med Pippi, så var det også det tema, som hendes mor også havde valgt.
Kagen er lavet af lyse bunde, hindbærmousse og skildpaddecreme og derefter lagt i lag - det er en rigtig god sammensætning af smagsnuancer.
Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne laves kakaobunde og hindbærmousse, som fyld, som det eneste. Har smagt en kage, med kakaobunde og skildpaddefyld og det blvier for meget, synes jeg, men det er jo en smagssag.
Overtrækket er lavet af MMF ( MarshMellowFondant ) og der er brugt pastafarver, tilde festlige kulører.

Håber du har nydt den lille tur og er blevet en smule lækkersulten.

Velbekomme....

Tilbage igen....

$
0
0
Tilbage efter en dejlig sommerferie, som har stået på hygge, grin og dejligt samvær med familie og venner - det er jo altid dejligt, at tænke tilbage på. Hygge hjemme, en tur i sommerhus, hvor vi soppede og kastede masser af sten i vandet ( sammen med vores dreng ) - har lagt et par billeder efter al teksten.
Kan godt se, at jeg har forsømt bloggen her i sommeren, men der har været så mange ting, at give sig til, og det kommer I også til, at se noget til her på bloggen, så jeg håber, at I vil nyde og hygger Jer med de indlæg der kommer, både kreativt og mad/bage/kagemæssigt eller hvad det nu hedder....

Og jeg vil lige sig velkommen til de nye læsere, som følger med, det er jeg rigtig glad for, og jeg glæder mig over, at I har lyst til at kigge lidt med. Jeg er glad for, alle der læser med og I skal da også have et: Velkommen til.... - I er alle hjerteligt velkomne.

Håber I har haft en dejlig sommer og vil dele det på siden her....


En dreng der elsker is, dog allerhelst vandis, men vil gerne smage fars is med vaffel....



Der kastes ikke kun med sten, men skaller, som der var rigeligt af, kan også bruges....



Egernet, kommer og spiser af foderhuset, som er fyldt op af hasselnødder og valnøddekerner, og den elsker dem. Træet er kun ca 4-5 meter fra terrassen, så man er tæt på naturen, det er skønt og hyggeligt....



Store flotte kogler i græsplænen, blandt fyrtræerne....



Yndlings elefanten, blev glemt på græsset i en af de mange kraftige byger, så den måtte hænge til tørre til, hvilket vores dreng ikke helt var tilfreds med....



Flot hjertemuslingeskal....


Smuk blåmuslingeskal....



Tomt farverigt sneglehus....



Og så lige en ''lille bitte'' byge til, at slutte af med....


Velkommen tilbage og håber I har haft en dejlig ferie....

Kagen til vores lille drengs 2 års fødselsdag

$
0
0
Så er der endnu engang gået et år, det forstår jeg bare slet ikke - der er sket så meget og det er gået så hurtigt. Fødselsdagen, var godt nok i Juli, men jeg har først fået tid til, at få den lagt ind nu - det har været en meget stresset og opgavefyldt sommer i år.
Dagen gik så fint, og der var masser af gaver, til en glad fødselsdags dreng og vejret var også rigtig fint, så det blev til hjemmelavede pizza´er i den hjemmelavede pizzaovn, og den skal der nok komme mere om, når jeg får overført alle billederne. Nu til kagen til vores drengs fødselsdag 2 år....


Han elsker gravkøer og der skulle jo en gravko, på hans fødselsdagslagkage....


Der er pyntet  med M&M´s hele vejen rundt, det ser fint og sjovt ud.


Der er 2 lyse bunde, som er lagt øverst og nederst i kagen, og så er der en chokoladebund, som ligger godt i midten. Der er chokoladeskildpaddefyld og hindbærmousse i kagen. De farvede M&M´s er duttet op med RI (Royal Icing).

Velbekomme og tillykke med fødselsdagen lille store dreng....

Sneglekage - hjerteforeningen

$
0
0
Jeg har godt nok lavet en sneglekage på et tidspunkt, men jeg ville forsøge om, der ikke fandtes en lidt sundere udgave eller bare en der var lavet på en anden måde. Den fandt jeg på hjerteforeningens hjemmeside. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne - jeg vil lige beklage, at billederne ikke vender rigtigt, men jeg kan ikke få dem vendt, så de ses fra den rette vinkel....


Dejen er fladet ud i bunden af en springform....



Sneglene er skåret ud....



Sneglene placeres oven på dejfladen....



Den skønne kage frisk fra ovnen....



Uhmmmm, den er rigtig lækker og hele huset duftede....


Sneglekage  ( Hjerteforeningen )

2½ dl dansk vand ( danskvand med sirtus, kan også bruges )
50g gær
1 spsk sukker
1 æg
1 spsk oliemargarine
ca 450g hvedemel

Fyld:
2 spsk stødt kanel
3 spsk brun farin
1 æg til pensling

Glasur:
200g flormelis
vand
kakaopulver

-Hæld danskvand op i en skål, og opløs gæren heri. Danskvandet skal have stuetemperatur. Tilsæt sukker, æg og oliemargarine. Ælt hvedemel i dejen, lidt ad gangen og ælt, til dejen er glat og smidig. Dæk dejen til, og stil dejen på et lunt sted til hævning. Lad den hæve, ca 1 time til dobbelt størrelse. Tag 1/3 af dejen og rul den jævnt ud, så den passer i bunden af en springform. Fór springformen med bagepapir, før dejbunden lægges i. Rul resten af dejen ud til ca 30 x 30 cm. Jeg kom et ganske ganske tyndt lag, af oliemargarine på dejen. Bland brun farin og kanel og drys det jævnt over dejen. Rul dejen sammen til en roulade og skær den i 12 skiver på ca 1 cm tykkelse. Læg sneglene på dejbunden, og lad det hæve ca. en halv time. Pensl med sammenpisket æg og, og bag sneglekagen ved 200 grader i ca 20 minutter. Afkøl kagen.
Rør en galsur af flormelis, kakaopulver og vand. Fordel glasuren over sneglekagen og server.

Kagen er rigtig blød i konsistensen og krummen er svampet og det er helt sikkert pga, at der er dansk vand i dejen.  Jeg synes der er meget dej i kagen, men måske er det fordi jeg har bagt den i en springform, og ikke i en aflang eller firkantet form. Jeg afprøver den nok igen og så vil jeg prøve i en anden slags form. Den er bare så fin og flot i en rund springform.

Velbekomme....



Jordbær/rabarber marmelade

$
0
0
Jeg har haft frosset jordbær og rabarber fra haven, og nu var det tid til, at få dem brugt til noget lækkert. Det er så dejligt, med nogle glas, af det skønne fra haven - et lille strejf af sommer. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den....





Jordbær/rabarber marmelade

1½ kg jordbær
1½ kg rabarber
næsten 1 kg syltesukker - smag dig frem, når det hele bliver blandet i gryden.

- Kom frugten i en skål og blend den godt, så der ikke er hele bær/frugt - det kan du gøre, som du helst selv vil. Vær opmærksom på, at rabarbernes lange tråde, hænger fast i stavblenderen, men kan nemt tages ud igen - ihvertfald fra min. Når bærrene/frugten er blendet, hælder du syltesukker i - et halvt kilo, kan du godt starte med, og tænder for varmen. Rør sukkeret ud og smag til, når marmeladen er blevet varm - sådan gør jeg og jeg synes ikke, at smages ændre sig markant, når marmeladen er blevet kold.
Syltesukkeret er fra Dansukker og bagpå, kan du læse hvormeget sukker der skal i, til den ønskede mængde frugt eller bær - det er nemt.


Forberedelsen af marmeladeglas, skal foregår inden man laver marmeladen, da den skal hældes varm på glassene.

Velbekomme....



Verdens bedste roulade - Dansukker

$
0
0
Uhmmm, jeg ved ikke helt hvad det er, men der er noget ved roulader, som jeg bare elsker. Jeg synes det skønne marmelade, jeg lige havde lavet, skulle bruges til noget sødt til weekenden og jeg fandt denne opskrift, som jeg skriver efter alle billederne....



Friske æg fra en gård, lidt fra hvor vi bor....



Dejen til rouladen....



Den bagte rouladebund på sukkerdrysset bagepapir....



Rouladen smurt med hjemmelavet jordbær/rabarber marmelade....



Roulade med sukker på toppen, serveret på et fad....



Rouladen set fra siden, uhmmmm....



Verdens bedste roulade - Dansukker

3 æg
2 dl sukker
2 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 spsk. kogende vand

Fyld:

Hjemmelavet jordbær/rabarber marmelade

Pynt:

Pisket flødeskum


-Æg og sukker piskes lyst og luftigt. Bland mel og bagepulver og vend det i æggene sammen med vandet. Hæld dejen i en smurt bradepande eller en bradepande beklædt med bagepapir. Bag dejen midt i ovnen ved 250 grader i ca. 5 minutter. Vend den ud på et stykke bagepapir med sukker. Smør det valgte fyld på og rul rouladen sammen på langs. Stil den i køleskabet - jeg kom husholdningsfilm omkring.

Jeg brugte ikke den bradepande, der hører til min ovn, og dejen hævede rigtig meget og skulle have mere end de 5 minutter, så jeg tror godt, at man kan bruge den bradepande der hører til ovnen.
Hvis du kommer lidt kanel og nelliker i dejen og bruger tyttebær eller tranebær som fyld, får du en lækker juleroulade. Tyttebær- eller tranebær syltetøj kan blandes med flødeskum, cremefraiche eller kvark.







 


Hjemmelavet is med nødder, chokolade og markroner ( Mette Blomsterberg )

$
0
0
Is er vel nok den mest almindelige, dessert man kan servere, og jeg synes bare, at de man køber, lidt smager af det samme allesammen, så derfor laver jeg min egen is - med hjælp fra Mette Blomsterberg. Det er hendes opskrift jeg bruger, som grundopskrift på is og så finder jeg på hvad der skal i. Jeg skriver opskriften efter alle billederne.



Lækker chokolade....



Hakkede hasselnødder....



Knuste makroner....



Ismassen....



Topping....



Ismassen med fyld....




Ismassen hældes i formen....



Glattes ud....



Vendt ud på fad....



Lidt knuste makroner til pynt....



Isen fra siden....



Hjemmelavet is med nødder, chokolade og makroner ( Mette Blomsterberg )

1 dl pasteuriserede æggeblommer
50g sukker
3 dl piskefløde

Fyld:
100g grofthakket mørk chokolade ( 50g til 75g er rigeligt og hakket lidt finere end groft )
1 god håndfuld hasselnødder
2 gode håndfulde makroner ( de små )

-Forbered fyldet først, så det er klar til, at blive blandet i ismassen. Knus makronerne i hænderne. Hak chokoladen i mindre stykker. En god håndfuld hasselnødder, hakkes groft og ristes let af på en varm pande, og får lidt farve uden at brænde på. Jeg tilsatte en smule sukker for lige, at få lidt karamelisering på nødderne. Nødderne skal køle helt af før de bruges i ismassen. Imens kan du forberede isen.
Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps, med en håndmikser.  Piskefløden piskes til let skum. Bland nødder, chokolade og de knuste makroner - gem noget til at komme i formen. Jeg forede en franskbrødsform med bagepapir og kom noget af fyldet i bunden, for at de skal fungere som topping, når isen vendes ud på et fad. Du kan komme isen i lige præcis den form, du synes kunne være sjov.
Blande forsigtigt fyldet med æggesnapsen og vend det så forsigtigt i fløden. Kom ismassen i en form, foret med bagepapir, hvis du bruger en form der egner sig til det. Jeg bankede formen lidt mod bordet, så ismassen fordeler sig om toppingen i bunden, men bank ikke for hårdt og for længe, da fyldet så kan bankes mere til bunden.
Stilles i fryseren, gerne til næste dag - franskbrødsformen var god og isen var frosset efter ca 4 timer, eller hvis du gerne vil være i god tid, så lav den dagen før den skal spises.
Når isen er vendt ud på et fad, kan der pyntes med lidt flere knuste makroner eller chokolade eller der kan serveres en frugt coulis til, for at få lidt syre til den søde is.

Frugt coulis laves af blendet frugt - hvis jeg bruger frosne hindbær, bliver de lige kogt op inden og så kølet helt af igen, før de smages til med flormelis og bruges som tilbehør til sød is.

Velbekomme....

Det aller allerbedste ved denne is, er lige udover smagen, er at den ikke skal røres ved, når den først er kommet i fryseren og jeg har ikke været udsat for, at der er kommet is krystaller i.

Grove burgerboller

$
0
0
Så er der næsten gået en måned, siden jeg var på bloggen sidst - og jeg beklager meget, der er ikke rigtig nogen undskyldning, udover at tiden vist bare flyver af sted. I løbet af ugen fik jeg bare lyst til, at få hjemmelavede burgere og hvorfor ikke forsøge, at bage bollerne selv. Jeg lurede på nettet og fandt denne opskrift hos madmedhjertet. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne....




Dejen delt og bollerne er trykket let flade....



Efterhævet og penslet med æg og drysset med sesamfrø....



Flot hævet under bagning....



Set fra oven....


Grove burgerboller ( madmedhjertet ) 9 stk

50g gær
5 dl lunkent vand
2½ tsk rørsukker
1 tsk salt
2 æg
0,4 dl olie
150g groft rugmel
100g havregryn
500-550 g hvedemel

- Opløs gæren i det lunkne vand og kom rørsukker, salt, æg og olie i skålen og rør. Rør rugmel og havregryn ud heri. Rør hvedemel i efter behov og ælt godt igennem. Lad dejen hæve lunt i 1 time. Slå dejen ned og del den i 9 stykker, der rulles til boller. Bollerne sættes over på en bageplade med bagepapir, og trykkes flade, så de er 2 cm i højden og lad dem efterhæve ca 30 minutter. Pensl med æg og drys med sesamfrø. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 210 grader i ca 12 minutter, alt efter hvordan din ovn varmer.

I den oprindelige opskrift er der dej til 12 stk, men jeg fik 9 stk og de er ikke voldsomt store, men en god størrelse, du kan prøve dig frem og se hvad der passer dig bedst.

Disse burger boller er helt fantastiske og de er som burger boller skal være. De er bløde, luftige og lækre og så mætter de godt. Det er skønt med sådan en dejlig opskrift og det er ikke sidst gang jeg har bagt dem, det står helt fast. Håber også de bliver en succes for dig.

Tror også de kunne bruges i en skovturskurv, med lækker pålæg og salat som fyld - det skal afprøves, når vejret igen tillader, at hygge udenfor med tæppe og kølige drikke.

Velbekomme....

Syndig chokoladecreme

$
0
0
Da jeg var lille lavede min mor, chokoladecreme, og det smagte bare så englene synger. Efter jeg  nu er blevet voksen, og selv har fået barn, så skal jeg da helt sikkert også lave chokoladecreme - kalder det bare syndig chokoladecreme, da jeg har ændret en smule på opskriften. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne....




Den varme chokolademasse røres....



Æggemassen piskes hvid og luftig....


 
Hakkede hasselnødder ristes af på panden....
 
 


Knasende og velduftende hasselnødder....


Syndig chokoladecreme....



Uhmmmm, klar til prøvesmagning....



Syndig chokoladecreme ( Bettelaus )

ca. 500 ml ( svarende til 2½ glas af de franske marmeladeglas )

3 hele æg ( pasteuriserede )
175g sukker
ca. 50g vanillesukker, efter smag
150g margarine
50g kakaopulver
50g palmin
1 god håndfuld hasselnødder

-Start med at smelte margarine, palmin og kakaopulver i en gryde, ved svag varme - det må ikke koge. Når det er smeltet, sættes det til side, for at køle af. Hak imens hasselnødderne til små stykker, som kan ristes af på en varm pande. Rør rundt i hasselnødderne, da de nemt brænder på og det må de ikke. De skal lige brunes og straks tages af varmen og køle af.
Pisk æg, sukker og vanillesukker lyst og luftigt og bland med den afkølede kakaomasse og tilsæt den mængde hakkede hasselnødder du har lyst til, gem noget til pynt. Når det hele er blandet, hældes chokoladecremen på glas og sættes på køl.

Jeg ved ikke hvorlænge chokoladecremen kan holde sig på køl, men 2-3 uger kan den godt og sikkert mere, men jeg kan ikke give et bud ud over, de uger jeg har skrevet, da jeg selv har haft den til at stå så længe. Jeg er sikker på, at når der først er taget ''hul'' på glasset, så går der sjældent længe inden det er tømt - og børnene vil helt sikkert gerne give en hånd med.

Chokoladecremen, bliver ikke stiv af at stå på køl, men er smørbart. De ristede hasselnødder, giver en god smag i chokoladecremen og er knasende.

Velbekomme....

Græskarsuppe med kokosmælk

$
0
0
Jeg har lavet græskarsuppe før, men jeg vil gerne prøve nogle forskellige opskrifter, så  mit valg endte på en lækker opskrift fra Alt for damerne. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter alle billederne....




Hokaido græskar....



 
Frisk ingefær....
 
 
 
 
Krydderier og løg ''brændes af''....
 
 
 
 
Suppen inden den blendes....
 
 

 
Suppen serveret med græsk yoghurt....
 
 
 
Græskarsuppe med kokosmælk ( Alt for damerne )
 
4 pers.
 
2 stk Hokaido græskar ( svarende til 1500g klargjort græskar )
2 tsk rapsolie
1 spsk frisk revet ingefær
2 tsk karry
1 stort hakket løg
2 fed knust hvidløg
3 stk bagekartofler
400 ml kokosmælk ( 1 dåse )
1 ltr grøntsagsbouillon
salt og peber
 
-Skræl, halver, udkern og skær græskarret i grove stykker.
Varm olien og sauter løg, hvidløg, ingefær og karry heri under omrøring i et par minutter. Tilsæt græskartern og kartofler, rør om og hæld kokosmælk samt bouillon over. Lad suppen snurre under låg i ca ½ time, til græskar og kartofler er møre. Blend og smag suppen til med yderligere krydderier, spæd evt. med yderligere bouillon til den ønskede konsistens og server varm med tilbehør og feks lækkert groft brød.
 
Suppen kan laves med courgetter, i stedet for Hokaido græskar.
 
Jeg smagte suppen til inden servering, så er det nemmere at styre, synes jeg. Det er en varmende og fløjelsblød suppe, med en skøn krydret smag, uden at være for meget - rigtig god efter en tur i skoven.
 
Velbekomme....
 
 
 
 
 
 

 
 
 


Grovboller med rugmel

$
0
0
Så skulle der bages boller, men da vi samtidig skulle i værkstedet og virkelig rydde op, så kunne jeg jo ikke pludselig forsvinde, for at bage boller. Jeg fandt en lækker opskrift og bestemte mig for, at de sikkert godt kunne kold hæve.... ikke natten over, men så i hvertfald noget af dagen. Desuden lavede jeg dobbelt portion, men mængden af gær lod jeg være den samme. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den, efter billederne....



Dejen er fint hævet....




Bollerne er trillet....




De smagte præcist lige så godt, som de ser ud....




Og så lige et close-up....



Grovboller med rugmel ( lisepaasu )

15 stk.

5 dl koldt vand
25g gær
2 spsk sukker
2 tsk salt
2 æg
150 g rugmel
4 spsk olie
100 g havregryn
500 g - 600 g hvedemel

-Opløs gær, salt og sukker i vandet. Bland æggene i. Tilsæt olie, rugmel og havregryn. Tilsæt hvedemelet, da dejen skal forblive smidig, skal du ikke tilsætte al hvedemelet på en gang. Æltes godt igennem, og stil på køl - jeg lod det stå i ca 6 timer. Del derefter dejen i det antal boller du ønsker, alt efter størrelse, men jeg fik 15 stk og de var ikke for store og ikke for små. Lad bollerne efterhæve i 30 minutter. Pensl med mælk og bag bollerne i ca 15 minutter ved 200 grader. Ikke alle ovne er ens, så hold øje med bollerne, så de ikke bliver for mørke.

Rigtige lækre boller, som også sagtens kan spises dagen efter, bare de har været opbevaret i en pose. Jeg skal helt sikkert bage dem igen, da det er længe siden jeg har fået så lækre boller, uden at de bliver lidt tørre idet - de er go´e. Jeg er sikker på, at dejen kan holde sig nogle dage, så du har mulighed for, at lave nybagte boller weekenden over.
Hvis du ikke vil lade bollerne koldhæve, så laver du opskriften, som jeg har skrevet den, men tilsætter så bare 50 g gær. Lader bollerne hæve tildækket 1 time og følger derefter opskriften, med efterhævning i 30 minutter og bagning i ca 15 minutter ved 200 grader.

Velbekomme....



Bounty-bar med havregryn

$
0
0
Uhmmm, nu starter det så småt med konfekt og lækkerier. En kollega fra arbejde, havde lavet Bountybar og de smagte jo rigtig godt - jeg fandt en anden opskrift og den skriver jeg efter alle billederne....



Havregryn og vanillesukker....



Kokos tilsat....



De tørre ingredienser er blandet....



Kondenseret mælk tilsættes....



Massen er blandet godt sammen....



Delt i mundrette stykker....



Så kan der serveres hjemmelavet Bounty-bar....



Jeg har brugt denne kondenseret mælk....



Bounty-bar med havregryn  ( Kornkammeret )

Antal: variere efter den størrelse du vælger at lave.

1 ds. kondenseret mælk
100 g havregryn finvalset
200 g kokos
½ stang vanille eller 2 tsk. vanillesukker
200 g lys chokolade

-Rist havregrynene på en tør pande til de er gyldne, 3-5 minutter.
Skrab kornene ud af vanillen eller tilsæt 2 tsk. vanillesukker og bland med kokosmel. Bland kokos og ristet havregryn godt sammen med kondenseret mælk og dæk det over og stil det på køkkenbordet i en ½ time - det kan også sættes på køl i en ½ time.
Jeg fyldte massen i en kraftig tyllepose og kunne efter en smule æltning, for at gøre massen medgørlig, trykke massen ud i passende stykker og formede dem derefter.
Jeg ville ikke have for store stykker, men derimod, mindre og lettere stykker. Du kan forme og lave Bounty-bar´ene i præcis den størrelse, du bedst kan lide.
Smelt chokoladen og dyp barrene deri. Sæt dem på et stykke bagepapir og lad dem tørre. Opbevar på køl i lufttæt beholder.

Barrene holder ca. 1 måned på køl.

Server til en kop kaffe eller som hjemmelavet snack til en hyggestund.

Velbekomme....





Kransekage - petit four i form

$
0
0
Så er det den 1. januar 2013 - et helt nyt og ubrugt år ligger foran os allesammen, det bliver spændende, at se hvad det byder på, og om et år kan vi så igen, glæde os over, et nyt år der ligger ubrugt hen.... Godt nytår allesammen.

I år, til nytårsfesten, skulle vi stå for snacks og ikke mindst kransekage. Jeg bestemte mig for, at lave petit four efter denne opskrift, men denne gang skulle de bages i små papirforme, som jeg har købt i Ikea.

Jeg har skrevet fremgangsmåden under hvert billede....



Kransekagemassen trykket ud igennem en stor stjernetylle nr. 12. På halvdelen kom jeg en hasselnød på toppen....



Og på den sidste halvdel kom jeg et tørret tranebær på toppen og de blev ikke brændte, af at være i ovnen....



Jeg synes kransekage/petit four skal have lidt farve, men ikke for meget. Den let gylden farve, viste sig at være helt perfekt og de var bagt helt som de skulle. De fik 13-15 minutter ved 200 grader i almindelig ovn, men jeg holdt øje med dem efter der var gået 8 minutter, for pludseligt så går det hurtigt med at få farve. Jeg lavede dem 2 dage før nytår, da kransekage kun bliver bedre af, at komme i fryseren, og chokoladepynten stivner også med det samme, når kransekagen er iskold. Det tager dog kun få minutter inden, at kransekagen er spiselig, selvom den kommer lige ud af fryseren....



Jeg havde pyntet hver kage med snørkler af smeltet mælkechokolade, som jeg havde sprøjtet ud gennem et lille hul, jeg havde klippet i en engangs sprøjtepose, det så rigtig fint ud. Fadet var et højt lagkagefad på fod, og det var blevet pyntet med guld serpentinere, det var så festligt....



Rigtig godt nytår og velbekomme....



Deling af lagkagebunde

$
0
0
Hvor mangegange har man ikke stået der, med en kage, som man gerne vil have delt i lagkagebunde og ikke helt ved, hvordan man undgår at få dem skåret helt skæve, så har jeg et tip. Fremgangsmåden bliver beskrevet under hvert billede....



Tag et langt stykke sytråd, som du kan bruge som ''kniv''. Find det sted på kagen, hvor du vil dele den i bunde - her bliver der 2 bunde af én kage. Kagen skal være helt afkølet, før man skærer bundene.




Kryds sytråden, og sørg for, at tråden stadig sidder rundt om kagen, så den bliver delt, som du har bestemt....




Det kan måske være lidt svært, at se, men her er tråden også krydset, og nu strammer du forsigtigt til. Forskær evt., med kniv, en lille ridse i kagen, hvor du vil have den delt, så sytråden bedre kan få fat....



Hvis der er fyld i kagen, så som nødder eller stykker af chokolade, bør du være lidt forsigtigt, da sytråden ikke kan ''klippe'' fyldet over - men stille og roligt, så glider sytråden gennem kagen. Vupti, så står du med en kage delt i fine kagebunde.
Sørg også for, at holde sytråden i samme højde, når du strammer og skærer gennem kagen, det giver et fint resultat.
Hvis man skære kagebunde, med en kniv, kan der ofte hænge kage på kniven, som gør det mere vanskeligt, at få bundene pæne og ensartede.

Håber du har fået et lille fif, du kan bruge.

God fornøjelse....


Viewing all 363 articles
Browse latest View live